cosmos

Atlantpassagen

Den 14/11 forlod vi Cap Verde/FOGO med vulkanen. Der skulle gå 4 timer, før der kom en brugbar vind, men så gik det også derudaf. Vi syntes, at det var for let. Vi spurgte os selv, om dette var atlantsejlads, eller om det ville blive lidt hårdere. Vinden var ikke den bedste. Den var ikke i Ø eller NØ, som er den dominerende vindretning, men mere i Ø og ØSØ-SØ. Det betød ikke sø meget. Båden artede sig fint, men vi gjorde ikke de store døgn mål. 100 – 125 sømil.

Vi beregnede med jævne mellemrum, hvornår vi kunne være fremme, men det er ikke let at beregne, når vinden skifter hele tiden.
Vi fandt ind i en god rytme med vagter, madlavning, bagning.
Al brug af ferskvand til andet end det absolut nødvendige var forbudt.

Vi havde ofte besøg af delfiner, som nu var af en større model end tidligere. En dag så vi en enkelt hval. Den lå og slappede af i overfladen og ville være blevet ramt, hvis den ikke havde flyttet sig. Nej, så havde vi naturligvis sejlet udenom. Det var rigtig hyggeligt at se delfinerne, som var der samtidigt, de var også henne og ”drille” den.
Vi fangede en fisk af og til, ikke hver dag. Det var dejligt at få frisk fisk, og det rå fiskekød smager også godt. ”Sushi”.

Efterhånden var sejladsen lidt hårdere, men alle var vi enige om, at vi havde forventet en meget mere urolig sejlads. Vi følte nærmest, at vi var på luksus tur. Bølgerne var ikke særlig høje, vinden rolig og dønningerne behagelige.
Vi havde dage, hvor vi næsten gik i stå. Jeg blev nervøs for, at vi var landet i ”stillebæltet” alligevel, mod mine beregninger, og jeg kunne til tider mærke på besætningen, at det var med at holde humøret oppe på de dage, hvor vi ikke kom ret langt. Vi var stædige og ville IKKE bruge motor. Motoren blev kun startet for at oplade batterierne.

Efterhånden blev det en natlig/aften-rutine, at vi skulle hav et par regnbyger. ALT i båden blev fugtigt, men i bygerne var der god vind. Efter 15 døgn fik i Ile de Diable, Djævleøen, i sigte ret fremme. Vi tog sejlene ned og gik for riggen alene, for ikke at komme frem om natten.

Kl. 0630 som solen var ved at stå op, rundede vi pynten på Ile Royale, hovedøen, og gled langsomt ind i bugten, hvor vi ankrede op. Der hvilede en utrolig fred over stedet. Palmer helt ned til vandet og bevoksning overalt. Nu følte vi virkelig, at vi var kommet til fremmed land.

Det var blevet søndag 30/11, første søndag i advent. På min vagt fra kl. 03 og fremefter havde jeg bagt franskbrød. Det var der ingen, der vågnede ved, så vi fik friskbagt franskbrød, ost, marmelade, honning og et par gl. dansk. Tak for kampen, godt gået. Vi blev enige om, at Atlant-passagen havde været noget lettere og roligere end forventet. Det var fint at få det overstået. Nu skulle vi ind og se øen og genopfriske ”Papillon’s” fortællinger. Vi blev ikke skuffede. Det var bare GODT.

Vi blev 2 dage på Ile de Royale.
Vi lettede anker som det passede med højvandet, og gik gennem den gravede rende ind til Kourou, hvor ARIANE rumfartscentret har sin base. Nu var vi på Sydamerikansk jord. Vi sejlede op ad floden til en lille bro, hvor vi fik plads. Nu gælder det så om at komme på Internettet, finde et fadølsanlæg og arrangere besøg på rumcentret.

Næste beretning bliver når vi er ankommet til Tobago, hvor vi skal holde jul.

Mange hilsener fra besætning og skipper på COSMOS, Poul.

Interesserede gaster kan kontakte Gythe på 5477 0247 og få tilsendt et informationshæfte.


Forside		Atlantpassagen Den 14/11 forlod vi Cap Verde/FOGO med vulkanen. Der skulle gå 4 timer, før der kom en brugbar vind, men så gik det også derudaf. Vi syntes, at det var for let. Vi spurgte os selv, om dette var atlantsejlads, eller om det ville blive lidt hårdere. Vinden var ikke den bedste. Den var ikke i Ø eller NØ, som er den dominerende vindretning, men mere i Ø og ØSØ-SØ. Det betød ikke sø meget. Båden artede sig fint, men vi gjorde ikke de store døgn mål. 100 – 125 sømil. Vi beregnede med jævne mellemrum, hvornår vi kunne være fremme, men det er ikke let at beregne, når vinden skifter hele tiden. Vi fandt ind i en god rytme med vagter, madlavning, bagning. Al brug af ferskvand til andet end det absolut nødvendige var forbudt. Vi havde ofte besøg af delfiner, som nu var af en større model end tidligere. En dag så vi en enkelt hval. Den lå og slappede af i overfladen og ville være blevet ramt, hvis den ikke havde flyttet sig. Nej, så havde vi naturligvis sejlet udenom. Det var rigtig hyggeligt at se delfinerne, som var der samtidigt, de var også henne og ”drille” den. Vi fangede en fisk af og til, ikke hver dag. Det var dejligt at få frisk fisk, og det rå fiskekød smager også godt. ”Sushi”. Efterhånden var sejladsen lidt hårdere, men alle var vi enige om, at vi havde forventet en meget mere urolig sejlads. Vi følte nærmest, at vi var på luksus tur. Bølgerne var ikke særlig høje, vinden rolig og dønningerne behagelige. Vi havde dage, hvor vi næsten gik i stå. Jeg blev nervøs for, at vi var landet i ”stillebæltet” alligevel, mod mine beregninger, og jeg kunne til tider mærke på besætningen, at det var med at holde humøret oppe på de dage, hvor vi ikke kom ret langt. Vi var stædige og ville IKKE bruge motor. Motoren blev kun startet for at oplade batterierne. Efterhånden blev det en natlig/aften-rutine, at vi skulle hav et par regnbyger. ALT i båden blev fugtigt, men i bygerne var der god vind. Efter 15 døgn fik i Ile de Diable, Djævleøen, i sigte ret fremme. Vi tog sejlene ned og gik for riggen alene, for ikke at komme frem om natten. Kl. 0630 som solen var ved at stå op, rundede vi pynten på Ile Royale, hovedøen, og gled langsomt ind i bugten, hvor vi ankrede op. Der hvilede en utrolig fred over stedet. Palmer helt ned til vandet og bevoksning overalt. Nu følte vi virkelig, at vi var kommet til fremmed land. Det var blevet søndag 30/11, første søndag i advent. På min vagt fra kl. 03 og fremefter havde jeg bagt franskbrød. Det var der ingen, der vågnede ved, så vi fik friskbagt franskbrød, ost, marmelade, honning og et par gl. dansk. Tak for kampen, godt gået. Vi blev enige om, at Atlant-passagen havde været noget lettere og roligere end forventet. Det var fint at få det overstået. Nu skulle vi ind og se øen og genopfriske ”Papillon’s” fortællinger. Vi blev ikke skuffede. Det var bare GODT. Vi blev 2 dage på Ile de Royale. Vi lettede anker som det passede med højvandet, og gik gennem den gravede rende ind til Kourou, hvor ARIANE rumfartscentret har sin base. Nu var vi på Sydamerikansk jord. Vi sejlede op ad floden til en lille bro, hvor vi fik plads. Nu gælder det så om at komme på Internettet, finde et fadølsanlæg og arrangere besøg på rumcentret. Næste beretning bliver når vi er ankommet til Tobago, hvor vi skal holde jul. Mange hilsener fra besætning og skipper på COSMOS, Poul. Interesserede gaster kan kontakte Gythe på 5477 0247 og få tilsendt et informationshæfte.