Forside

 

Surinam

Vi er nu i Surinam. Vi blev rådet til, at folk i Fransk Guiana, ikke at tage hertil, fordi det skulle være både farligt og besværligt. Det var godt, at vi overhørte advarslerne. Det har været det bedste på hele turen indtil videre.
Da vi nærmede os sejlrenden ind til hovedstaden Paramaribo, kaldte jeg havnen op, fortalte hvem vi var og at vi IKKE havde visum, om det var et problem?? De sagde, at vi var hjerteligt velkomne. Vi har ikke haft problemer.
Vi gik til et turistkontor og meldte os til en 3 dages tur
(2 overnatninger) ind i regnskoven. vi kørte 3 timer i bus. Vejen sluttede ved en flodbred, hvor der lå en masse kanoer (udhulede træstammer) med store påhængsmotorer på. Vi sejlede 1,5 timer op ad floden, gennem strømhvirvler og klipper. En enkelt gang skulle vi ud, ellers kunne kanoen ikke klare den. Vi ankom til et lille udsted og blev indkvarteret i små hytter med 2 senge + moskitonet og udsigt over floden.

Ole Hundevad og jeg delte (ka)hyt(te). Vandet i floden var rent og fint og 30 gr. varmt. Vi badede 2-3 gange om dagen, lå i strømhvirvlerne og fik naturlig jacoussi massage af vandet, medens vi så fuldmånen stå op over floden. Om aftenen småsludret ved bålet. God mad og regnvand at drikke. Det var så pragtfuldt at man ikke nænnede at gå i seng, og slet ikke at returnere til byen da de 3 dage var overstået. Det har indtil nu været turens højdepunkt, selv om også oplevelserne på FOGO & Cap Verde var specielle. Det er DETTE, vi var kommet efter, og vi har fået det. Nu handler vi ind til den videre sejlads. Her er billigt.

Vi sejler videre førstkommende mandag. Går til Scarborough på Tobago og clarerer ind, derefter til Man of War Bay hvor vi møder Anja med familie. Det bliver rigtig hyggeligt, håber jeg. Jeg er godt nok spændt på, hvordan juleaftenen kommer til at foregå på stranden, men der PLEJER at være rigtig godt og anderledes. Jeg kender MANGE af dem, der vil være til stede.
Alle 4 gaster står af 20/1, Den 8/1 kommer Ole Stig Hansen og Preben Barritz, og så tager vi nordpå til først Grenada/Grenadinerne, Tobago Cays og slutter af på St./ Vincent, hvor Anja tager hjem 22/1. Den 22/1 står Jørgen og Rolf på, og så går det atter sydpå. Ole Stig vil stå af 8/1 på Tobago. Han skal hjem, fordi hans frue nærmer sig nedkomstdato. Vi andre skal have båden på værft og også være med til Trinidad's karneval (det rigtige og originale karneval) som er 23-24/2. Dagene inden karnevalet skal bruges til at sejle rundt i området.

Det ser ud til, at gaste pladserne er optaget indtil Tahiti i maj, hvor Dennis, Lotte og Jørgen står af, så hvis der er nogen, der ønsker at sejle med, er der plads fra ultimo maj/Tahiti, og yderligere en plads i juni, hvor Preben står af. Kontakt Gythe på Telefon 54 77 02 45, hvis der er interesserede gaster og få tilsendt et informationshæfte.

Mange jule hilsener til jer alle fra Poul