Tobago
08/01-2004
Kære
Alle!
Medens dette skrives, ligger COSMOS på Tobago, i en bugt der hedder
Store Bay beliggende på øens SV pynt.
Turen fra Surinam til Tobago gik fint. Vi afsejlede fra Paramaribo, Surinams
hovedstad, den 15/12, da tidevandet skiftede til ebbe. Der var således
god strøm udad, og vi skød en ganske god fart.
Udsejlingen fra floden er 23 sømil. Det klarede vi på 3 timer.
Ude i havet var der store dønninger fra øst. Vi skulle mod
nord, og vinden var også i øst, så vi valgte at gå med
et lille forsejl og rebe storsejlet til 2. reb. Det gav en behagelig sejlads
(efter forholdene) og en god fart.
Den
18/12 fik vi Tobago i sigte kl. 10. Kl. 1230 sejlede vi ind i Man
O’ War Bay og ankrede op i den del, der hedder ”Pirate
Bay”. Der lå en del andre sejlbåde for anker,
så det var let at finde. Af kendte både var der Carpe
Diem fra Nakskov med Bente og Peter Brandstrup. Dem havde jeg besøgt
i Nakskov inden de tog af sted for 2 år siden, og vi mødtes
også på Gr. Canaria. Bugten er flot, bevokset helt
ned til vandkanten af regnskovens træer. Der er fine små hvide
sandstrande, og i byen Charlotteville er der købmand, tankstation,
Internet, posthus og nogle små restauranter. Desværre
havde posthuset aldrig frimærker, og telefonkortene var udsolgt.
Tanken havde ofte udsolgt at enten benzin eller diesel – men
det var et fint og afslappet sted at være.
Anja, Thomas og børnene kom på besøg den 21/12. Gasterne
havde forladt skibet 20/12 og logeret sig ind i et par værelser i byen.
Det var ikke dyrere end at bo på COSMOS, og så havde de fornødne – og
savnede – faciliteter. Godt toilet, bad, varmt vand i brusebadet, en
seng der star stille osv.
Anja og Thomas ville flytte ind på COSMOS 23/12.
Juleaften holdt vi på terrassen på en lokal restaurant. Vi havde
fået lov til at låne terrassen og køkkenet mod at vi købte
drikkevarerne i restauranten. Vi fik and, skinke og brunede kartofler og
risalamande. Vi sang et par julesalmer men dansede ikke om juletræ,
idet vi ikke havet sådant. Aftenen sluttede kl. 22. Vi gik tidligt
i seng, fordi vi skulle op næste morgen kl. 0445. Josefine og jeg var
de eneste, der stod op og gik i kirke. Det var en festlig forestilling, sådan
lidt gospelagtig. Pludselig gik alle rundt og gav hånd og sagde glædelig
jul til hinanden, og så fortsatte gudstjenesten. Det var i methodist-kirken.
Julefrokosten holdt vi på stranden ved Pirate Bay. Der var masser af
skinke tilbage fra julemiddagen. Vi kogte alle vore kartofler og gril varmede
skinken, så det blev en fin julefrokost. I bugten løber der
en lille bæk ud med det klareste ferskvand. I bækken skyllede
vi vores vasketøj og hang det til tørre på skibet eller
på stranden mellem nogle træer.
Den 26/12 var vi på regnskovsvandring. Den vandring fik vi nu ikke
ret meget ud af. Der er forbavsende få fugle at se og slet ikke anden
form for vildt liv.
Den 28/12 var der er forrygende vejr. Det regnede og blæste. En af
bådene, der lå for anker tættest ved kysten, kom i bevægelse
fordi ankeret ikke kunne holde. De kunne ikke starte motoren, så båden
ramte stenrevet (heldigvis var det en stål båd) og var ved at
tage en mindre katamaran med sig. De sendte 3 røde nødraketter
op. Den ene var ved at ramme os i nedslaget, den anden gik ud, den tredje
slog ned inde i regnskoven. De gik i øvrigt ikke ret højt op.
Nå, men vi kunne ikke hjælpe, fordi vi ikke kunne starte påhængsmotoren.
Dens startknap var blevet ødelagt inde ved broen. Til alt held fik
de trukket sejlbåden til et sikkert sted ved hjælp at en god
gummibåd med glasfiberbund og en kraftig motor.
Nytårsaften holdt vi på en restaurant. Vi var 13 danskere. Efter
midnat tog jeg alene ud til COSMOS. Det var så dårligt vejr,
at jeg ikke ville risikere at sejle med Anja, Thomas og børnene.
Den 2/1 sejlede vi mod syd til en bugt, der hedder Castara Bay. Her forsøgte
vi at komme i land, og det gjorde vi da også, men ikke på den ønskede
måde. Der v ar så stærk en brænding, at den slyngede
os 360 grader rundt i luften med gummibåd og os i. heldigvis var Thomas
og børnene ikke med. Dem havde jeg sat af i en anden del af bugten,
som åbenbart var bedre. Bagefter ville motoren ikke starte, så jeg
forberedte mig på at ro ud til COSMOS. Jeg fik en ny tur af samme dimension.
Endnu engang blev motoren skyllet af under en vandhane, og så startede
den. Den skulle åbenbart have 2 dukkerter. Der var altså dejligt
at høre den i gang. Ved hjælp af 3 lokale fik jeg båden
ud gennem brændingen.
Jeg
sejlede over til en anden del af bugten. De andre var gået
derover, og til sidst kom de alle ombord. Det var ikke let. Simon
og Ole Hundevad blev væltet fuldstændig omkuld af en
bølge, da de ventede. Børnene var meget tapre og der
var ikke noget klynkeri. De var godt klar over, at de skulle altså ud
til den gummibåd og op i den. Josefine svømmede hele
vejen ud til båden. Puha, det var en grim oplevelse. Desværre
mistede både Anja og Ole H deres briller, og Anja/Thomas’s
kamera var i vandet og virker ikke mere. Forhåbentlig er der
stadig billeder på kortet, som kan hentes.
Næste dag sejlede vi til Plymouth, som ligger lidt længere mod
syd. Her var der er fin ankerplads og mindre bølger/dønninger.
Der var også en bro, som vi kunne fortøje gummibåden ved
mellem to ben og derefter kravle op på broen. Det var meget dyrt at
gå på restaurant, så jeg købte 6 king-fish bøffer
som vi tilberedte på båden. Det var fødselsdagsmiddagen.
Den 4/1 sejlede vi videre mod syd til den bugt, hvor vi ligger nu, Store
Bay. Her er alt meget mere turistpræget. Der er en del trafik af både
med glasbund, så man kan se korallerne og fiskene, og lufthavnen ligger
tæt ved, så der er noget at se på. Der er også et
fint sted at lande med gummibåden, så der er ikke flere overraskelser
lige nu med kraftig brænding. Simon har lært at svømme,
så især for ham er det helt anderledes at være i vandet,
at han ikke behøver at have svømmevest på.
Ole Hundevad forlod skibet 6/1. i dag ankommer 2 nye gaster, Ole Stig Hansen,
som skal være med i en måned, og Preben Barritz, som skal være
med i 5 mdr.
Det ser godt ud med gastesituationen. Jeg 5-6 gaster helt til Tahiti, og
foreløbig 1 fra Tahiti og et par måneder frem, formentlig Fiji.
Det er i hvert fald det bedste sted at rejse hjem fra.
På søndag den 11/1 sejler v i videre mod Grenada. Vi skal ankomme
en hverdag i kontortiden, ellers er myndighederne helt urimelige i deres
behandling af os.
Dette alt for nu. Hav det godt, alle sammen, pas på jer selv, så skal
jeg nok passe på mig selv, skibet og gasterne.
Jeg fik i øvrigt melding her til morgen om at jeg skal være
morfar igen. Sara og Jon skal have barn til ca. 31/8.
De kærligste hilsener fra Poul.