Forside

 

Tobago

08/01-2004

Kære Alle!

Medens dette skrives, ligger COSMOS på Tobago, i en bugt der hedder Store Bay beliggende på øens SV pynt.
Turen fra Surinam til Tobago gik fint. Vi afsejlede fra Paramaribo, Surinams hovedstad, den 15/12, da tidevandet skiftede til ebbe. Der var således god strøm udad, og vi skød en ganske god fart.

Udsejlingen fra floden er 23 sømil. Det klarede vi på 3 timer. Ude i havet var der store dønninger fra øst. Vi skulle mod nord, og vinden var også i øst, så vi valgte at gå med et lille forsejl og rebe storsejlet til 2. reb. Det gav en behagelig sejlads (efter forholdene) og en god fart.

Den 18/12 fik vi Tobago i sigte kl. 10. Kl. 1230 sejlede vi ind i Man O’ War Bay og ankrede op i den del, der hedder ”Pirate Bay”. Der lå en del andre sejlbåde for anker, så det var let at finde. Af kendte både var der Carpe Diem fra Nakskov med Bente og Peter Brandstrup. Dem havde jeg besøgt i Nakskov inden de tog af sted for 2 år siden, og vi mødtes også på Gr. Canaria. Bugten er flot, bevokset helt ned til vandkanten af regnskovens træer. Der er fine små hvide sandstrande, og i byen Charlotteville er der købmand, tankstation, Internet, posthus og nogle små restauranter. Desværre havde posthuset aldrig frimærker, og telefonkortene var udsolgt. Tanken havde ofte udsolgt at enten benzin eller diesel – men det var et fint og afslappet sted at være.

Anja, Thomas og børnene kom på besøg den 21/12. Gasterne havde forladt skibet 20/12 og logeret sig ind i et par værelser i byen. Det var ikke dyrere end at bo på COSMOS, og så havde de fornødne – og savnede – faciliteter. Godt toilet, bad, varmt vand i brusebadet, en seng der star stille osv.

Anja og Thomas ville flytte ind på COSMOS 23/12.

Juleaften holdt vi på terrassen på en lokal restaurant. Vi havde fået lov til at låne terrassen og køkkenet mod at vi købte drikkevarerne i restauranten. Vi fik and, skinke og brunede kartofler og risalamande. Vi sang et par julesalmer men dansede ikke om juletræ, idet vi ikke havet sådant. Aftenen sluttede kl. 22. Vi gik tidligt i seng, fordi vi skulle op næste morgen kl. 0445. Josefine og jeg var de eneste, der stod op og gik i kirke. Det var en festlig forestilling, sådan lidt gospelagtig. Pludselig gik alle rundt og gav hånd og sagde glædelig jul til hinanden, og så fortsatte gudstjenesten. Det var i methodist-kirken.

Julefrokosten holdt vi på stranden ved Pirate Bay. Der var masser af skinke tilbage fra julemiddagen. Vi kogte alle vore kartofler og gril varmede skinken, så det blev en fin julefrokost. I bugten løber der en lille bæk ud med det klareste ferskvand. I bækken skyllede vi vores vasketøj og hang det til tørre på skibet eller på stranden mellem nogle træer.

Den 26/12 var vi på regnskovsvandring. Den vandring fik vi nu ikke ret meget ud af. Der er forbavsende få fugle at se og slet ikke anden form for vildt liv.

Den 28/12 var der er forrygende vejr. Det regnede og blæste. En af bådene, der lå for anker tættest ved kysten, kom i bevægelse fordi ankeret ikke kunne holde. De kunne ikke starte motoren, så båden ramte stenrevet (heldigvis var det en stål båd) og var ved at tage en mindre katamaran med sig. De sendte 3 røde nødraketter op. Den ene var ved at ramme os i nedslaget, den anden gik ud, den tredje slog ned inde i regnskoven. De gik i øvrigt ikke ret højt op. Nå, men vi kunne ikke hjælpe, fordi vi ikke kunne starte påhængsmotoren. Dens startknap var blevet ødelagt inde ved broen. Til alt held fik de trukket sejlbåden til et sikkert sted ved hjælp at en god gummibåd med glasfiberbund og en kraftig motor.

Nytårsaften holdt vi på en restaurant. Vi var 13 danskere. Efter midnat tog jeg alene ud til COSMOS. Det var så dårligt vejr, at jeg ikke ville risikere at sejle med Anja, Thomas og børnene.

Den 2/1 sejlede vi mod syd til en bugt, der hedder Castara Bay. Her forsøgte vi at komme i land, og det gjorde vi da også, men ikke på den ønskede måde. Der v ar så stærk en brænding, at den slyngede os 360 grader rundt i luften med gummibåd og os i. heldigvis var Thomas og børnene ikke med. Dem havde jeg sat af i en anden del af bugten, som åbenbart var bedre. Bagefter ville motoren ikke starte, så jeg forberedte mig på at ro ud til COSMOS. Jeg fik en ny tur af samme dimension. Endnu engang blev motoren skyllet af under en vandhane, og så startede den. Den skulle åbenbart have 2 dukkerter. Der var altså dejligt at høre den i gang. Ved hjælp af 3 lokale fik jeg båden ud gennem brændingen.
Jeg sejlede over til en anden del af bugten. De andre var gået derover, og til sidst kom de alle ombord. Det var ikke let. Simon og Ole Hundevad blev væltet fuldstændig omkuld af en bølge, da de ventede. Børnene var meget tapre og der var ikke noget klynkeri. De var godt klar over, at de skulle altså ud til den gummibåd og op i den. Josefine svømmede hele vejen ud til båden. Puha, det var en grim oplevelse. Desværre mistede både Anja og Ole H deres briller, og Anja/Thomas’s kamera var i vandet og virker ikke mere. Forhåbentlig er der stadig billeder på kortet, som kan hentes.

Næste dag sejlede vi til Plymouth, som ligger lidt længere mod syd. Her var der er fin ankerplads og mindre bølger/dønninger. Der var også en bro, som vi kunne fortøje gummibåden ved mellem to ben og derefter kravle op på broen. Det var meget dyrt at gå på restaurant, så jeg købte 6 king-fish bøffer som vi tilberedte på båden. Det var fødselsdagsmiddagen.

Den 4/1 sejlede vi videre mod syd til den bugt, hvor vi ligger nu, Store Bay. Her er alt meget mere turistpræget. Der er en del trafik af både med glasbund, så man kan se korallerne og fiskene, og lufthavnen ligger tæt ved, så der er noget at se på. Der er også et fint sted at lande med gummibåden, så der er ikke flere overraskelser lige nu med kraftig brænding. Simon har lært at svømme, så især for ham er det helt anderledes at være i vandet, at han ikke behøver at have svømmevest på.

Ole Hundevad forlod skibet 6/1. i dag ankommer 2 nye gaster, Ole Stig Hansen, som skal være med i en måned, og Preben Barritz, som skal være med i 5 mdr.
Det ser godt ud med gastesituationen. Jeg 5-6 gaster helt til Tahiti, og foreløbig 1 fra Tahiti og et par måneder frem, formentlig Fiji. Det er i hvert fald det bedste sted at rejse hjem fra.
På søndag den 11/1 sejler v i videre mod Grenada. Vi skal ankomme en hverdag i kontortiden, ellers er myndighederne helt urimelige i deres behandling af os.

Dette alt for nu. Hav det godt, alle sammen, pas på jer selv, så skal jeg nok passe på mig selv, skibet og gasterne.
Jeg fik i øvrigt melding her til morgen om at jeg skal være morfar igen. Sara og Jon skal have barn til ca. 31/8.


De kærligste hilsener fra Poul.